Sendte denne sms før han døde
En af Bob Sagets venner fortæller nu åbent og kærligt om deres sidste SMS-skriverier
For et halvt år siden døde den amerikanske TV-vært og komiker Bob Saget efter et hovedtraume.
Nu afslører en af Bob Sagets allernærmeste venner og kollega fra den populære serie 'Full House' John Stamos, hvad der stod i den sidste SMS, han fik fra Bob Saget.
Ifølge mediet Page Six stod der i SMS-en: Jeg elsker dig meget højt. Jeg vil sige, at Gud gav mig den bror, jeg ønskede.
John Stamos spørger herefter, om han ikke er bror nummer 1.
- Mayer er en fantastisk ven, men han er mere fairweather. Du er der altid, så du er nummer et, svarede Bob Saget.
Bob Saget henviser til sin gode ven, musikeren John Mayer, som har været en uvurderlig støtte for Sagets familie.
Mayer betalte blandt andet for at få bragt liget af Saget fra Florida til Californien, hvor han boede.
Netflix er ved at producere et hyldestprogram om Bob Saget, hvor flere af hans venner optræder. Heriblandt John Stamos.