Shaman om prinsesse: Hun er den eneste ene

Shaman Durek, der er kæreste med prinsesse Märtha Louise, taler åbent om forholdet og afslører, at prinsessen er hans store kærlighed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kom som lidt af et chok for medierne, da prinsesse Märtha Louise viste sin nye kærlighed frem på sin egen Instagram. Kæresten Shaman Durek var ligesom prinsessen også med til at dele et opslag med nyheden. Da beskrev de hinanden som deres tvillinge-flammer.

Nu uddyber Shaman Durek kærligheden, han føler for den norske prinsesse i et interview med Times. Det skriver Daily Mail. Og det er den helt store kærlighedserklæring.

Elsker hende ubetinget

I interviewet har Shaman Durek, der er kendt for at være en spirituel healer, kun søde gloser at sige om sin kæreste prinsesse Märtha Louise.

Han beskriver, at han elsker hende ubetinget højt, fordi hun er så ægte. Hun er nede på jorden og tror aldrig, at hun er bedre end andre. Det beundrer Shaman Durek meget, forklarer han.

Den eneste ene

Men den helt store kærlighedserklæring kom, da Shaman Durek introducerede Märtha Louise for hans bedste veninde skuespilleren Gwyneth Paltrow.

– Da jeg introducerede dem, var de som søstre. Jeg har haft mange levetider med Gwyneth. Hun har altid spurgt mig: ‘Hvornår falder du til ro og møder én?’ Jeg ville aldrig dele nogen med hende, hvis ikke det var min eneste ene, siger Shaman Durek om mødet.

Forholdet i modvind

Men det har ikke været en dans på roser for parret, siden de annoncerede deres kærlighed.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Shaman Durek fortæller, at de oplevede tiden lige efter som voldsom. Særligt er det pressens store interesse i forholdet, der førte til at fotografer og journalister mødte op foran hans hus.

Samtidig med at historier florerede om både ham og prinsesse Märtha Louises ekskærester.

Det gjorde Shaman Durek ked af det, mens han også følte, at han skulle beskytte sin kæreste mod det. Men med hjælp fra venner og hinanden, overkom de den hårde tid.

Deler interesser

Shaman Durek fortæller også, hvor ens han og prinsesse Märtha Louise er.

De interesserer sig begge to for at spille computerspil. Mens den største interesse – eller evne om man vil – omhandler det spirituelle.

Parret har begge spirituelle evner. Prinsessen kan tale med både heste og engle. Og Shaman Durek er jo som bekendt healer og har spirituelle evner indenfor det.

Powered by Labrador CMS