Shamanen har slettet podcastepisode om sit sexliv

Norske prinsesse Märtha Louises kæreste, den selvudråbte shaman Durek Verrett, har igen bragt sig selv i søgelyset.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden det kom frem, at norske prinsesse Märtha Louise er i et fast forhold med den selvudnævnte shaman Durek Verret, er det af flere omgange lykkedes ham at skabe tvivlsomme overskrifter i pressen.

Senest i forbindelse med, at såvel et norsk som et svensk forlag begge valgte at stoppe ellers planlagte udgivelser af hans bog ‘Spirit hacking’. Angiveligt af etiske årsager. I bogen påstår shamanen blandt andet, at ulykkelige børn får cancer.

Efterfølgende gik han på Instagram med en undskyldning. Han gjorde det dog samtidig klart, at forlagenes kritik af bogen var taget ud af kontekst.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu har han så ifølge Svensk Dam gjort sig aldeles uheldig bemærket igen. I hvert fald set med royale øjne.

Shamanen har podcasten ‘Antik visdom i dag’ og i den berettede han for nylig i detaljer om sit sexliv med den norske prinsesse. Det fik ifølge mediet samtlige norske royalister til at fare i flint.

– Nogle gange har jeg sex tre til fire gange om dagen, og min kæreste spørger altid, ”kommer du?” Til det svarer jeg ”nej, jeg vil give dig så mange orgasmer, du vil have. Vi kan blive ved i et par timer, hvis du vil. Jeg er ligeglad med ikke at komme”. Bagefter mediterer jeg og strækker mig, sagde han i podcasten.

Det fik mange til at udtrykke deres harme og det har måske påvirket den bramfrie shaman. I hvert fald fortæller Svensk Dam, at podcast-episoden er blevet slettet. Mediet skriver desuden, at det også kan være for trods alt at tage hensyn til svigerforældre.

For nok har kongen og dronningen taget godt imod deres nye svigersøn, men der alligevel selv for ham nogle regler omkring diskretion, når det drejer sig om den kongelige familie.

Powered by Labrador CMS