Siger farvel og rejser hjem
Agnes Roslund har sagt farvel til Reddi, og er rejst hjem til Sverige
Pigebandet Reddi, der repræsenterede Danmark i Eurovision Song Contest 2022 med sangen 'The Show', men som dog ikke nåede hele vejen til finalen, er blevet et medlem færre.
Det skriver Ekstra Bladet, der også fortæller, at det er guitaristen Agnes Roslund, som har valgt at sige farvel til de tre andre bandmedlemmer, og er rejst hjem til Sverige.
Det lå lidt i kortene
- Hun kom ret sent med i bandet, og det lå lidt i kortene fra start, at det ville ende sådan. Men der er ingen sure miner, forklarer bandets sanger og guitarist Mathilde 'Siggy' Savery
Hun fortæller også, at Agnes Roslund blot var 19 år gammel og således noget yngre end de andre, da hun kom med i Reddi, og at hun nu er kommet ind på en musikskole i sit hjemland.
Pladeaktuelle lige nu
De resterende tre Reddi-piger er i øvrigt, på trods af, at de har sagt farvel til Agnes Roslund, lige nu pladeaktuelle med en ny single, 'Bad Pop Song', der udkom fredag.