Simon Stenspil kan se igen
Kun fire timer efter operation for grå stær var skuespilleren klar til at gå i Cirkus Summarum med familien
Grå stær er en ganske alvorlig øjenlidelse, og i særlige tilfælde rammer det også 40-årige som Simon Stenspil.
Men små fire timer efter operationen ankom ’Badehotellet’-skuespilleren og ’Vild med Dans’-vinderen fra 2018 til premieren på Cirkus Summarum i Ballerup sammen med familien, hvoraf han bar sin nyfødte datter Lula i en bæresele på maven.
- Jeg har det godt, og jeg kan allerede nu se langt mere end tidligere. Det er ret sygt, hvor hurtigt det går, sagde Simon Stenspil til Kendte.dk.
En pludselig forværring
- Det startede med, at alt begyndte at være sløret for øjnene af mig.
- Det kom snigende og pludselig kunne jeg ikke længere læse skiltene på gaden. Det er lidt tidligt at få den lidelse i forhold til min alder, så de spurgte, om jeg havde slået hovedet meget, og det mindes jeg altså ikke, lød det med et smil på læben.
Operationen gav hurtigt resultat
- Jeg fik skiftet linsen i øjet ligesom når man er meget nærsynet, og I ser alle sammen meget godt ud, også selvom jeg bærer solbriller, fortsatte han velfornøjet over resultatet.
Det var kun det ene øje, der fik ny linse, men det andet kommer efter senere, forklarede han videre.
Og sommeren er ved at blive sat på skinner.
Sommerplaner og nye projekter
- Vi tager veteranbilen og kører til Sverige, og så må vi se, hvor motorvejen bringer os hen.
Simon Stenspils hjerte banker for biler, og nu er han snart aktuel i et nyt program på ViaPlay, der kommer til at handle om, hvordan man bliver racerkører.
- Jeg har selv opfundet formatet og skal fungere som vært, sagde han, der også blev ledsaget af hustruen Anna Stokholm og deres søn Ziggy Bob.