Simone mor for første gang: Sådan går det datteren i dag

Simone Egeriis blev i 2017 mor for første gang. Hun nyder at være mor, fortæller hun til Kendte.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske sangerinde Simone Egeriis blev 17. september 2017 mor for første gang.

Sangerinden fødte datteren Enya.

Simone: -Fantastisk at være mor

Simone Egeriis nyder, at være mor:

– Det er ubeskriveligt, fantastisk at være blevet mor. Jeg nyder hvert sekund, sammen med min lille pige. Især fordi tiden flyver afsted mere nu, end nogensinde, fortæller Simone Egeriis til Kendte.dk.

Og datteren har det godt:

– Enya har det skønt! Hun bliver forkælet af sin far og mor, vores familier og venner. Tror ikke man kan være mere elsket end hun er, siger Simone Egeriis til Kendte.dk.

Hun fyldte søndag 26 år. Dagen blev fejret sammen med familien, der var inviteret til boller, lagkage og varm kakao.

Nyt på vej i 2018

Simone Egeriis’ fans kan glæde sig til nyt fra sangerinden i 2018:

– Jeg er i gang med at planlægge en masse julekoncerter og forhåbentlig en lille Jule CD til november, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til, da det i år er 10 år siden min sidste cd-udgivelse, forklarer Simone Egeriis.

Simone Egeriis fik for alvor sit gennembrud i TV2-programmet “Scenen er din”. Senere har hun deltaget i Dansk Melodi Grand Prix i 2010, 2013 og 2016.

Powered by Labrador CMS