Skal igennem endnu et indgreb

Fyrstinden af Monaco vender først hjem fra Sydafrika til oktober

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Fyrstinde Charlene har fortsat lange udsigter til at kunne forlade sit fødeland Sydafrika for i stedet at rejse hjem til fyrst Albert og parrets 6-årige tvillinger i Monaco.

Det fortalte hun selv ifølge People i et interview på Sydafrikansk radio fredag den 30. juli.

Charlene rejste til Sydafrika tilbage i juni måned og pådrog sig her en infektion i øre, næse- og halsregionen.  

Flere indgreb

Efterfølgende har hun fået lavet flere indgreb, men komplikationerne synes ikke at ville stoppe.

I interviewet nævner hun, at et nyt problem er dukket op, samt at hun derfor står foran endnu et medicinsk indgreb og således endnu ikke kan rejse hjem.

- Jeg kan desværre ikke fremtvinge en raskmelding, så derfor må jeg blive i Sydafrika til i slutningen af oktober, forklarer hun. 

Savner familien

Hun fortæller dog også, at hun trods problemerne efter omstændighederne har det ok, men at det er lidt af en prøvelse ikke at være sammen med familien. 

- Dette her er faktisk den længste periode nogensinde, jeg har været væk fra mine børn, siger hun. 

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS