Skandale fortsætter: Weinstein sagsøgt igen

Hollywood-mogulen Harvey Weinstein har indgået forlig med en lang række kvinde i sag om seksuelle overgreb.

Offentliggjort Sidst opdateret

En polsk kvinde nægter at indgå forlig med Hollywood-mogulen Harvey Weinstein i en sag om seksuel overgreb og indleder en ny retssag.

33-årige Kaja Sokula anklager Weinstein for at have seksuelt misbrugt hende, da hun var 16 år.

Hun kalder forliget på 25 millioner dollar, som Weinstein indgik med en stor gruppe kvindelige skuespillere og tidligere medarbejdere for nylig, for uretfærdigt.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

Stået frem for første gang

Den tidligere model var en del af et gruppesøgsmål mod Weinstein fra 2018, hvor hun optrådte som anonym.

Men efter nyheden om forliget i sidste uge har hun valgt at stå frem i offentligheden.

Sokola fortæller, at hun flyttede til New York som 16-årig for at arbejde som model og forfølge sin drøm om at blive skuespiller.

Beskyldt for misbrug

I et 23 sider langt anklageskrift skriver hun, at Weinstein i 2002 inviterede hende på middag og lod hende tro, at han ville hjælpe hende.

I stedet for at tage på en restaurant tog de ifølge hende hjem til hans residens, hvor han misbrugte hende seksuelt.

– Vi håber, at denne anklage tilskynder andre ofre til at tilslutte sig vores fortsatte forsøg på at holde Harvey Weinstein ansvarlig, skriver Kaja Sokolas advokat Douglas Wigdor i pressemeddelelsen.

Blandt de omtrent 90 kvinder, der har anklaget filmproducenten Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og chikane er flere verdenskendte skuespillere, som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow and Salma Hayek.

Ingen af dem var dog med i det nylige forlig.

Powered by Labrador CMS