Skandaleprins stikker af

Prins Andrew er 'stukket af' til Skotland sammen med sin ekshustru

Prins Andrew, der mandag officielt fik rettet anklager om sexmisbrug mod sig, er nu 'taget hjem' til mor i Skotland.
Prins Andrew, der mandag officielt fik rettet anklager om sexmisbrug mod sig, er nu 'taget hjem' til mor i Skotland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag den 9. august rykkede dronning Elizabeth ind på sin sommerresidens Balmoral i Skotland.

Nu har hun ifølge People allerede fået besøg. 

Gæsterne, der ankom tirsdag, er såmænd hendes skandaleombruste søn prins Andrew og hans ekshustru Sarah Ferguson.

Anklaget for sexovergreb 

Besøget kommer i forlængelse af, at han mandag blev sagsøgt af Virginia Giuffre.

Hun påstår, prinsen misbrugte hende seksuelt tre gange for cirka 20 år siden, da hun var under 18 år. 

Giuffre fortalte i 2019, at hun som ung blev holdt som "sexslave" af Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell.

Hun sagde også, at Epstein i sin tid tog hende med til London for at møde prinsen.

Har Fergies fulde støtte

Han har dog hele tiden nægtet overhovedet at have mødt hende.

Anklagerne til trods, kan prins Andrew glæde sig over at have sin ekshustrus fulde opbakning.

- Uanset de udfordringer han står overfor, er vi fælles forældre og derfor har han min støtte. Han er en god mand og en fabelagtig far for vores døtre, sagde hun for nylig til People.

Powered by Labrador CMS