Skat fundet i Princes hjem: Stjerne havde guld for seks millioner

Og det er blot begyndelsen: Hans firmaer lå også inde med mere end 42 millioner i kontanter.

Listen af Princes ejendom er endeløs og meget kostbar.Arkivfoto: Lucas Jackson / SCANPIX
Listen af Princes ejendom er endeløs og meget kostbar.Arkivfoto: Lucas Jackson / SCANPIX
Offentliggjort Sidst opdateret

Det lader til at Prince har været en samler af meget dyrt metal – nemlig guld.

En opgørelse af den afdøde sangers aktiver blev offentliggjort sidste uge af retten, der står for hans ejendom.

Og det mest chokerende er, at han havde guldbarer til en værdi af seks millioner kroner liggende. Sangeren havde nemlig 67 guldbarer i sit hjem, da han døde. Det skriver det amerikanske medie Minneapolis Star Tribune.

Berygtede ukendte sange i bankboks

Opgørelsen af Princes ejendom blev indsendt til skifteretten i Carver County i den amerikanske stat Minnesota i sidste uge. Den viser, at den utrættelige musiker ejede ejendomme og andre værdier for mange millioner, da han døde sidste år.

Men mange af hans aktiver – heriblandt de berygtede ukendte sange og videoer fra hans bankboks – er stadig ikke blevet bedømt ifølge de oplysninger, der blev frigivet af retten i Carver fredag.

Men rettens optegnelser giver alligevel et godt indblik i den afdøde stjernes ejendom, hvilket har været centrum i en sag om skifteret siden få dage efter han døde.

Døde uden testamente

Prince døde 21. april af en ubevidst overdosis af smertestillende medicin. Han efterlod sig ikke et testamente.

Hans ejendomme er blevet vurderet til at have en værdi på mellem 707 millioner og 2,1 milliarder kroner før skat, hvilket man regner med vil halvere beløbet.

På opgørelsen står et dusin ejendomme i USA til en værdi af 180 millioner kroner.

Der er også lidt over 700.000 kroner på fire bankkontoer, i ikke opkrævet ejendom, kreditter og kontanter. Derudover er der også blevet fundet 67 guldbarer til en værdi af seks millioner kroner.

Lå inde med 42,3 millioner i kontanter

Men det er kun begyndelsen. Prince ejede fire firmaer heriblandt to pladeselskaber. Firmaerne lå inde med 42,3 millioner kroner i kontanter, da han døde.

Derudover havde et af pladeselskaberne 48 millioner kroner til gode i voldgift.

Der er stadig en masse af ting, der ikke er blevet vurderet endnu. Heriblandt sangerens instrumenter, smykker, møbler, hans Bentley samt to ikoniske motorcykler.

Værdien af Princes brand og copyright er heller ikke blevet vurderet.

En række uløste problemer i forhold til Princes firmaer, heriblandt et uafgjort søgsmål, kan påvirke værdien af arven.

Den næste høring i skifteretten er sat til 12. januar. Her forventes det, at en række spørgsmål bliver besvaret. Et af de store er: Hvem der er kvalificeret som arvinger.

Dusinvis af krav på arven er kommet igennem de sidste måneder. Men det er sandsynligt, at formuen vil blive delt mellem søsteren Tyka Nelson og Princes fem halvsøskende.

Powered by Labrador CMS