Skød mod tidligere ven

Onsdag er dagen, hvor rapperen Rocky skal for retten. Han er anklaget for at have skudt mod en gammel ven

Udgivet Opdateret

Asap Rocky, der har det borgerlige navn Rakim Meyers, er anklaget for i november 2021 at have affyret skud mod sin tidligere ven og samarbejdspartner Terell Ephron under et skænderi.

Den 2. november begynder retssagen mod den 33-årige rapper fra Harlem, New York.

Rocky blev anholdt i Los Angeles internationale lufthavn tilbage i april 2022, da han vendte hjem fra en ferie sammen med sin kæreste, sangeren Rihanna.

Han blev løsladt mod en kaution på 550.000 dollar, svarende til cirka 4,1 millioner kroner.

Risikerer ni års fængsel

Dommeren beordrede i forbindelse med løsladelsen et polititilhold mod Rocky, som betyder, at han hele tiden skal holde sig mindst 91 meter væk fra Relli.

Bliver han dømt skyldig, kan han ende med at skulle ni år i fængsel, skriver BBC News.

Rocky har nægtet sig skyldig.

Terell Ephron, der går under kunstnernavnet Asap Relli, er medlem af Hip-Hip kollektivet Asap Mob, som også Rocky er en del af.

Asap Rocky har været en af de største rappere i 2010'erne, og hans debutalbum "Long. Live. Asap" røg til tops på den amerikanske hitliste Billboard 200. Han har også været nomineret til to Grammy Awards.

Rakim Meyers, også kendt som Asap Rocky, ved den første høring om skudepisoden tilbage i august.
Rakim Meyers, også kendt som Asap Rocky, ved den første høring om skudepisoden tilbage i august.
Powered by Labrador CMS