Skuespiller afslører: Bedstefars lig stjålet
Efter utallige rygter bekræfter Drew Barrymore nu den makabre episode.
Som oftest er tyveri ikke noget, der kan få en til at smile. Men i det her tilfælde er det anderledes.
For i mange år har der været rygter om, at skuespilleren Drew Barrymores bedstefar var ude for lidt af et tyveri efter sin død.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det rygte bekræfter skuespilleren nu, skriver Express.
Lig stjålet
John Barrymore var en meget anerkendt skuespiller med roller i klassiske film som Dr. Jekyll og Mr. Hyde samt Sherlock Holmes.
Og barnebarnet Drew Barrymore er som bekendt gået i bedstefarens fodspor med masser af film på CV’et.
John Barrymore døde i 1942, da han var i sine tredsere, af skrumpelever og nyresvigt, der blev forværret af lungebetændelse.
Han skulle efter sigende have været glad for store mængder alkohol.
Ikke blot er han dog kendt for sit skuespil, han er også kendt for, hvad der skete med ham, da han døde.
For mange rygter har floreret om, at John Barrymores lig blev stjålet fra kapellet af en flok af hans venner. Det bekræfter hans barnebarn Drew Barrymore.
– Det gjorde de! Og jeg vil sige det sådan her; Jeg håber, at mine venner vil gøre det samme for mig, siger hun i et interview.
En sidste festlig aften
Hensigten med tyveriet var da også god.
John Barrymores venner ønskede nemlig, at han skulle have en sidste festlig aften at tage herfra på.
Så de slæbte ham med hen til pokerbordet en aller sidste gang, inden de returnerede ham til kapellet.
Og det er en ånd, som barnebarnet Drew Barrymore kan forstå.
Hun forklarer i den forbindelse, at hun gerne ser noget lignende ske for hende. Når hun dør, vil hun gerne have, at det bliver en festlig lejlighed frem for én præget af store mængder sorg og tristhed.
Drew Barrymore påpeger da også, at der i flere film er scener, hvor bisættelsen ender med at være et lyst og positivt arrangement.
Og apropos film så har Drew Barrymore hørt, at netop det, der skete med hendes bedstefar, har inspireret en lignende scene i filmen Weekend at Bernie’s.