Skuespiller anholdt for mord på kæresten

Ifølge politiet gik et skænderi over gevind.

26-årige Lakeyria Doughty er sigtet for drabet på sin kæreste. Foto: Facebook/Baltimore Police Department.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fire timer inde i årets første dag blev en 33-årig kvinde dræbt. Hendes 26-årige kæreste, der er kendt fra HBO-filmen “Charm City King”, er anholdt – og sigtet for drabet.

Artiklen fortsætter under videoen

På Baltimore Police Departments Facebook-side kan man læse, at da betjentene nåede frem til adressen i Baltimore, fandt de 33-årige Tiffany Wilson dræbt af flere knivstik. Hun blev erklæret død på stedet.

Ifølge Donny Moses fra Baltimore Police Department var det et skænderi, der udviklede sig i den forkerte retning.

Det skriver AP News.

I lejligheden befandt sig også 26-årige Lakeyria Doughty. Hun blev afhørt og senere anholdt i forbindelse med drabet. Hun er sigtet for både drab og uagtsom manddrab, overfald og overfald med et dødeligt våben.

Lakeyria Doughty er kendt for sine stunts og talenter på en motocross-cykel – og altså sin rolle i “Charm City Kings”, der havde premiere i efteråret 2020.

Det var Doughty selv, der tilkaldte politiet.

Nu afventer hun at blive stillet for en dommer.

Powered by Labrador CMS