Skuespiller død: Nu bliver hun sagsøgt
En husejer kræver en kæmpe erstatning i kølvandet på vanvidsulykken
Afdøde Anne Heche bliver nu sagsøgt af ejeren af det hus i Los Angeles, som hun kørte ind i.
Husejeren kræver nemlig mindst to millioner dollars i erstatning i kølvandet på dødsulykken.
Det skriver People, der er kommet i besiddelse af retsdokumenter, der bekræfter søgsmålet.
I dokumenterne står der, at kvinden ved navn Lynne Mishele og hendes kæledyr "næsten mistede livet".
Kvinden påstår, at hun er blevet "komplet traumatiseret", at hun ikke har et sted at bo, og at hun fik ødelagt personlige ejendele i branden, der opstod som følge af eksplosionen.
Påvirket af stoffer
I forbindelse med søgsmålet påpeger husejeren blandt andet, at skuespilleren var påvirket af kokain og smertestillende medicin, da ulykken fandt sted.
Anne Heche lå hjernedød i en respirator i over en uge efter ulykken.
Det vides ikke, hvordan Heche's 20-årige søn, der er administrator af hendes bo, forholder sig til erstatningskravet.