Skuespiller i hårkrise - satser på paryk

Amanda Collin har forlængst afgivet kontrollen

Offentliggjort Sidst opdateret

Ejerskabet over sit hår er for længst afgivet hos 'House of the Dragon'-stjerne Amanda Collin.

- Ofte er det andre, der bestemmer, hvordan jeg skal se ud i rollerne, og når jeg så selv en gang imellem får lov at bestemme, ja så ender det virkelig galt, afslørede den 37-årige skuespiller til Kendte.dk ved premieren på 'Mugge & Super Happy' i 'Vue' på Fisketorvet for nylig.

Amanda Collin

Her troppede hun op med lyserødt hår under en kasket.

Friheden ved at afgive kontrol

- Når det så ender i lyserødt og kort, så tænker jeg, nu må jeg nok hellere holde fingrene væk, og håbe på, at andre kommer til at bestemme igen, lød det opgivende.

 - Jeg fik det klippet af ret tidlig i min karriere til en rolle. Det var den største befrielse i mit liv ikke at have noget hår. Siden har jeg ikke rigtigt gået op i det. Det er jo en frihed, forklarede hun.

Den ideelle løsning

- Det er så vidunderligt, når andre bestemmer, for så bliver det holdt ved lige, passet og plejet. Så bliver jeg så dejlig fri for selv at forholde mig til udseendet.

Løsningen for Amanda Collin er fundet.

- Parykmagere er jo blevet enormt dygtige, så man kan gøre mange ting med paryk. Det er vidunderligt, sagde hun, der til efteråret ser frem til optagelserne på en dansk film.

Amanda Collin når andre bestemmer over hendes hår.
Powered by Labrador CMS