Skuespiller og byrådskandidat udsat for indbrud

Parret blev for sjette gang på seks år udsat for indbrud. Politiet bekræfter indbruddet.

For sjette gang på seks år har Tomas Villum Jensen og Maria Montell været udsat for indbrud. Foto: Nils Meilvang/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske skuespiller og byrådskandidat Tomas Villum Jensen har været udsat for indbrud.

Tyve brød ind i Tomas Villum og Maria Montells hus i Nordsjælland. Det skriver han på sin Facebook-profil:

– Indbrud i huset. Vores 6. indbrud i vores huse på seks år – et om året. Nordsjællands Politi fortæller mig at de er underbemandede big time og ikke rigtigt kan gøre noget. Men de sender en tekniker senere. Lad os hjælpe politiet NU – Tre tyve kører væk i en 5-dørs sort Peugeot model 306 fra 1997 med Reg: VH 34 813 el. VH 34 814. Fyrene var en danskudseende og to arabisk-udseende gutter – de talte engelsk.

Rystet håndværker



Det er ikke lykkedes Kendte.dk, at få en kommentar fra Tomas Villum Jensen.

Men til BT siger han:

– Jeg sidder på kontoret, da håndværkeren ringer og fortæller, at han lige har overrasket tre indbrudstyve, som var brudt ind i vores hus med handsker, hætter og halvmasker på. Og man kan høre på ham, at han er rystet – som i rystet, fortæller Tomas Villum Jensen til BT.

Han modtog opkaldet fra håndværkeren torsdag ved 13-tiden.

Indbrudstyvene kastede en stor sten gennem et vindue og gik ind i huset.

Her stjal de familiens stationære Mac-computer.

Tyvene vendte tilbage og her var det så, at tyvene blev overrasket af håndværkeren, der råbte tyvene an. Det fik tyvene til at tage flugten fra stedet.

Politiet bekræfter indbruddet

Nordsjællands Politi bekræfter over for Kendte.dk, at der har været indbrud i kendisparrets hjem ved Humlebæk.

Politiet efterforsker sagen.

Powered by Labrador CMS