Skuespiller og nybagt far har fødselsdag
Skuespilleren kan nu puste 43 lys ud i lagkagen.
Skuespilleren Thure Lindhardt har fødselsdag. Han fylder juleaftensdag, den 24. december, 43 år.
Thure Lindhardt er nybagt far. For et par måneder siden blev han far til en lille pige.
Datteren har den biseksuelle skuespiller sammen med to mødre:
– Mødrene til mit barn er to meget dejlige kvinder, jeg kender rigtig godt, siger Thure Lindhardt til ugebladet Tæt På.
Snart aktuel i populær serie
Thure Lindhardt er en kendt skuespiller.
Mange kender ham nok fra filmen “Blå mænd” og DR-serien “Broen”, hvor fjerde sæson i øvrigt får premiere den 1. januar.
Thure Lindhardt har også spillet med i internationale film, som eksempelvis Fast & Furious 6.
Til februar skal han spille med i “Revisoren” på Nørrebro Teater, og så skal han til foråret i gang med optagelserne til filmen “I krig og kærlighed”.