Skip to main content

Skuespillerinde døde i sit hjem

Afdøde Jean Hale startede ud som model og blev sidenhen skuespillerinde 

Jean Hale er død i en alder af 82 år.
Jean Hale er død i en alder af 82 år.Wikimedia Commons

Jean Hale døde af naturlige årsager i sit hjem i Santa Monica i Californien i starten af august, meddelte hendes familie mandag. 

Det skriver New York Post.

Hale blev 82 år.

Spillede Poppy i 'Batman' 

Jean Hale er mest kendt for rollen Poppy i tv-serien 'Batman', som rullede over skærmen fra 1966-1968, og spionkomedien 'In like Flint'. 

Før Jean Hale blev skuespillerinde, var hun model. 

Hun fik sin debut på skærmen i 1963 i filmen 'Violent Midnight'. 

Hale begyndte at beskæftige sig med filmproduktion i 1988, hvor hun var med til at etablere produktionsselskabet Coleman-Tanasescu Entertainment.

Hun efterlader sig tre børn.

Del din kommentar