Skuespillers søn dræbte mor og gav far skylden

Ron Ely, der i 1960'erne spillede Tarzan, oplevede tirsdag, at se sin søn stikke sin mor ihjel. Sønnen gav faren skylden i alarmopkaldet.

Ron Ely, der er bedst kendt for sin rolle som Tarzan i 1960’erne, mistede både sin søn Cameron og sin kone Valerie Ely tirsdag aften. Sønnen knivdræbte moren. Han blev senere skudt af politi. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag blev to personer dræbt i den tidligere skuespiller Ron Elys hjem.

På daværende tidspunkt var det usikkert, hvem der var tale om, og hvilken relation, de havde til hinanden.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men ifølge flere amerikanske medier heriblandt People var det skuespillerens kone Valerie Ely og deres fælles søn Cameron Ely, der var tale om.

Far angreb mor

Politiet i Santa Barbara blev tilkaldt til den 81-årige pensionerede skuespillers hjem.

Ifølge alarmopkaldet har den mandlige anmelder sagt, at det var far, der forsøgte at angribe mor.

Han forklarer også, at én forsvarede en anden.

Efterfølgende blev opkaldet afsluttet, og da der bliver ringet tilbage, lyder den, der tager røret som én, der hiver efter vejret, er uforståelig og som græder.

Sønnen stak af

Da politiet ankom til huset, som skuespilleren, der bedst er kendt for sin rolle som Tarzan i 60’erne, ejer, har en betjent fortalt, at han havde talt med en ældre mand, som bekræftede, at det var hans søn, politiet kunne anse som værende gerningsmanden.

Senere er det blevet identificeret, at den ældre mand var Ron Ely.

På trods af at skuespilleren lider af en sygdom, som gør, at han ikke taler tydeligt, så fik han fortalt politiet, at han troede, hans søn var kørt væk.

Død af flere knivstik

I huset blev politiet ikke bare mødt af skuespilleren.

Politiet fandt også den 62-årige Valerie Ely død med flere knivstik.

Hurtigt slog politiet det fast, at parrets fælles søn Cameron havde gjort det.

De undersøgte ejendommen og det omkringliggende område, hvor betjente fandt den 30-årige søn.

Betjentene vurderede da, at han var en trussel for dem, derfor affyrede de skud mod ham som blev fatale.

Der er ikke meldinger om andre personskader, hverken hos skuespilleren eller betjente.

Afventer ligsyn

Politiet i Santa Barbara har udtalt, at der nu ventes at blive foretaget ligsyn af både Valerie og Cameron Ely.

Desuden har politiet forklaret, at de har påbegyndt kriminal-, retsmedicinsk og administrativ efterforskning af drabene.

Familien har endnu ikke udtalt sig om de tragiske drab.

Foruden Cameron havde Ron og Valerie Ely også døtrene Kirsten og Kaitland sammen.

Powered by Labrador CMS