Annonce
Slået i gulvet: Nu er han død
Chris Davidson blev blot 45 år gammel
Annonce
En af surfing-sportens helt store navne, australske Chris Davidson, der tidligere rangerede som nummer 14 på verdensranglisten, er gået bort under grusomme omstændigheder.
Han døde lørdag aften på et hospital efter at have været i slagsmål udenfor et kasino i byen South West Rocks i New South Wales, skriver blandt andet The Australian.
Knaldede hovedet i asfalten
Annonce
Ifølge mediet blev Chris Davidson slået til jorden af en mand og knaldede hovedet i asfalten.
Han blev behandlet på stedet og efterfølgende bragt til et hospital, hvor han afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.
Mand anholdt og sigtet
The Australian skriver også, at politiet lidt over midnat lokal tid anholdt en mand i sagen.
Denne er nu blevet sigtet for overfald med døden til følge.