Slår rekord

Dronning Margrethe har fra midten af juli overhalet sin forgænger Christian IV som den længst siddende monark

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe har overhalet Christian IV og er nu den længst siddende regerende monark i danmarkshistorien.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Christian IV var knap 11 år, da hans far gik bort, og han skulle overtage tronen i 1588.

Var ikke myndig

Da han ikke var myndig, blev der indsat en formynderregering, som varetog landets ledelse indtil august 1596, hvor han blev indsat som konge.

Han forblev konge frem til sin død i 1648. Det svarer til 51 år og seks måneder.

Dronning Margrethe overtog tronen efter sin far, Frederik IX, 14. januar 1972.

Dronning Margrethe har overhalet Christian IV og er nu den længst siddende regerende monark i danmarkshistorien. Da den britiske dronning Elizabeth døde i september 2022, overtog dronning Margrethe også titlen som den længst siddende nulevende regent i verden. (Arkivfoto).
Dronning Margrethe har overhalet Christian IV og er nu den længst siddende regerende monark i danmarkshistorien. Da den britiske dronning Elizabeth døde i september 2022, overtog dronning Margrethe også titlen som den længst siddende nulevende regent i verden. (Arkivfoto).

Dermed har hun fra midten af denne måned siddet på tronen længere, end Christian IV gjorde.

Bliver siddende

I april blev dronningen 83 år gammel. Og ad flere omgange har hun udtalt, at hun agter at blive siddende på tronen frem til sin død.

Til den svenske avis Expressen sagde hun tilbage i 2019, at kun alvorlig sygdom kunne få hende til at abdicere før tid og overlade tronen til sin ældste søn, kronprins Frederik.

Da den britiske dronning Elizabeth døde i september 2022, overtog dronning Margrethe også titlen som den længst siddende nulevende regent i verden, skrev Politiken.

Sad 70 år

Dronning Elizabeth nåede at sidde over 70 år på tronen.

Kong Carl 16. Gustav, der er Sveriges konge, følger i hælene på dronning Margrethe. Han har den 15. september siddet 50 år på tronen.

Hassanal Bolkiah har været sultan af Brunei i knap 56 år. Dog blev landet først uafhængigt fra Storbritannien i 1984. Derfor er der forskellige opfattelser af, hvor han skal ligge på listen, skrev Politiken.

Har eksisteret i over 1.000 år

Men hvis man tæller hele hans tid som sultan med, er han den længst siddende nulevende regent. Han blev sultan i oktober 1967.

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger – i alderen 7 til 20 år.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død. Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilde: Ritzau, Kongehuset.

Det danske monarki har eksisteret i over 1000 år og er blandt de ældste kongehuse i verden.

Powered by Labrador CMS