Skip to main content

Sløret løftet: Skal de løbe i din by?

Nu er de fem værtsbyer offentliggjort 

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lægger vejen forbi Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg, når Royal Run løber af stablen 2. pinsedag. 

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Kronprinsen er med til at skyde motionseventet i gang i Aabenraa, hvorefter han tager til Herning. 

Han slutter af med at løbe i Københavns og Frederiksbergs gader.

Så mange startnumre er solgt

Kronprinsessen lægger ud med en løbetur i Nyborg. Senere på dagen skal hun også løbe i Nykøbing Falster. 

"Kronprinsparrets deltagelse betyder enormt meget for os og for vores værtsbyer. De kongelige er i høj grad med til at skabe den helt særlige Royal Run-stemning (...)," siger Danmarks Idrætsforbunds administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen. 

Indtil videre er der solgt 53.270 startnumre. 

Herning er på nuværende tidspunkt den eneste by, der melder udsolgt. Der er oprettet en venteliste, såfremt kapaciteten i byen udvides.

Nu er de fem byer, som får besøg af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, blevet offentliggjort.
Nu er de fem byer, som får besøg af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, blevet offentliggjort. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Del din kommentar