Slut efter fire år: Det skal hun nu
Sisse Fisker har valgt at forlade direktørstolen
Den tidligere tv-vært Sisse Fisker trækker sig fra sin post som direktør i SMILfonden.
Hun fortæller i et interview med Billed-Bladet, at hun dybest set har sagt op og i stedet skal være bestyrelsesformand.
- Jeg er ikke så god til at styre 20 ansatte og 15 millioner, det er jeg ikke uddannet i. Jeg tager en bestyrelsesuddannelse i stedet for, men jeg skal stadig være en del af fonden, lyder det.
Timeout i tre måneder
46-årige Sisse Fisker stiftede selv SMILfonden tilbage i 2014 og satte sig i direktørstolen i 2018, men nu har hun valgt at stoppe som direktør ved årsskiftet og skifte rolle.
Hun har desuden besluttet sig for at trække stikket i en periode efter jul.
Den afgående direktør fortæller nemlig, at hun har foræret sig selv en 100 dages timeout i de tre første måneder af 2023.
Her har Sisse Fisker blandt andet planer om at rejse ned til Alperne.