Slut efter syv år

Uffe Holm har sat sin kæmpevilla til salg

Komikeren Uffe Holm har sit hus til salg
Komikeren Uffe Holm har sit hus til salg
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis den landskendte komiker Uffe Holm ikke allerede har taget forskud på glæderne, kommer han sandsynligvis snart til at skulle lære sig at folde og pakke flyttekasser.

Efter knap syv år på hjemadressen i Sørup ved Fredensborg i Nordsjælland har komikeren og fruen, Malene, nemlig netop udbudt deres store villa til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Huset rummer 362 kvadratmeter fordelt på blandt andet 11 værelser, dertil kommer en have med opvarmet pool og udendørs sauna.

Uffe Holm har boet knap syv år i villaen i Sørup ved Fredensborg
Uffe Holm har boet knap syv år i villaen i Sørup ved Fredensborg

Ejendommen er til salg hos Home Fredensborg, der i deres salgsopstilling beskriver adressen som en idyllisk villa i topklasse.

For adressen skal der betales 14.995.000 kroner, hvilket placerer ejendommens kvadratmeterpris en anelse over gennemsnittet i området.

Til det kan en del af forklaringen nok findes i en ganske kort afstand til Esrum Sø, og at huset er renoveret og ombygget i 2009.

Sneak peak

De mange værelser fordeler sig blandt andet på et stort køkken-alrum med snedkerkøkken, dagligstue med pejs og flere værelser med fransk altan og badeværelse.

Selvom mægler beskriver adressen som både tilbagetrukket og ugeneret, har mange muligvis fået et kig inden for dørene gennem komikerens profil på det sociale medie Instagram.

Her er familien og særligt datteren Holly med til at give Holms følgere noget at grine af.

Foruden grinagtighederne på Instagram står der en række shows og tv-programmer på den 45-årige komikers CV, der altså tæller alt fra kommentator på Wipeout, en optræden som sig selv i hitserien Klovn til striben af comedy-shows i eget navn:

The Uffe Holm Show- mens det nyeste projekt på Holm-scenen bliver en efterårstour under navnet StayTheFuckHome.

Uffe Holm købte ifølge Boliga.dks oplysninger villaen i Fredensborg tilbage i september 2014, den gang lød prisen på runde ti millioner kroner.

Powered by Labrador CMS