Slut med lediggang

Dronning Margrethe klar til pligter igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Endelig er dronning Margrethe klar til at trække i arbejdstøjet og komme ud blandt folket.

Det bekræftes ved et blik i kongehusets officielle kalender, hvor Margrethe igen figurerer i offentlig sammenhæng.

Det sker den 9. maj, hvor hun deltager ved Haandværkerforeningens Medaljeoverrækkelse.

Dronning Margrethe har ikke deltaget i den slags begivenheder siden hun gennemgik sin store rygoperation i februar og efterfølgende genoptræning.

Små skridt

Hun var inviteret til Kong Charles' kroning den 6. maj, men det er tilsyneladende for en stor en mundfuld for monarken, der har meldt afbud til den store dag.

Og det er heller ikke sådan, at dronning Margrethe nu løber hurtigere end tidligere for at hente noget af det tabte ind.

Et bybesøg i Allerød Kommune, der skulle være afviklet mandag den 15. maj er således stadig udsat til en senere lejlighed.

Dronning Margrethe viste sig offentligt for første gang siden operationen den 12. april, hvor borgerne i Fredensborg afholdt det traditionelle fakkeltog for at markere Margrethes ankomst til Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe flankeret af sine to sønner på sin 83 års fødselsdag.
Dronning Margrethe flankeret af sine to sønner på sin 83 års fødselsdag.
Powered by Labrador CMS