Smaskforelsket: Deler stor nyhed

Håndboldekspert Lærke Møller og fodboldspiller Thomas Enevoldsen skal giftes

TV2's håndboldekspert Lærke Møller er blevet forlovet med fodboldspiller Thomas Enevoldsen.
TV2's håndboldekspert Lærke Møller er blevet forlovet med fodboldspiller Thomas Enevoldsen.
Udgivet Opdateret

Fodboldspilleren Thomas Enevoldsen har friet til sin kæreste Lærke Møller, som er tidligere håndboldspiller.

Og nu skal parret giftes.

Det afslører 32-årige Lærke Møller, der i dag er håndboldekspert hos TV2, på Instagram: 

"Efter ti år som prospect bliver jeg nu et fuldgyldigt medlem af familien Enevoldsen. Jeg elsker dig, og jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv sammen med dig," skriver Lærke Møller i opslaget.

Frieriet foregik i Laguna Beach syd for Los Angeles.

34-årige Thomas Enevoldsen, som var på knæ og fik et "ja' fra Lærke Møller, har lagt samme billede på sin Instagramprofil med tilhørende tekst: "Efter 10 år var det på høje tid." Teksten var efterfulgt af et hjerte.

Nåede hjem til datters fødsel

Enevoldsen, som tidligere har spillet fodbold i den danske klub Aab, spiller til daglig i den californiske klub Orange County SC i USA.

Det forlovede par blev forældre for første gang sidste år, hvor fodboldspilleren i sidste øjeblik nåede hjem til Danmark, inden datteren Cali blev født.

Lærke Møller stoppede sin håndboldkarriere i 2018 efter flere skader, og hun har siden arbejdet som tv-ekspert hos TV2.

Powered by Labrador CMS