Snart alenefar til fire

Dennis Knudsen afslører navnene på sine kommende tvillingedøtre

Udgivet Opdateret

Det var tilbage i starten af  april, kendis-frisøren Dennis Knudsen røbede, at han til september skal være far til et par tvillingepiger.

Nu har han afsløret til BT, at de to små ny får navnene Alma og Naomi.

Dennis Knudsen har i forvejen sønnerne Lucas på tre år og Noah, der blot er 10 måneder gammel, og som begge er blevet til via kunstig befrugtning og en rugemor.   

Biologiske søstre

Og det er biologiske søstre, de to drenge nu snart får.

Til september kan Dennis Knudsen kalde sig alenefar til fire.
Til september kan Dennis Knudsen kalde sig alenefar til fire.

Ægdonoren er nemlig den samme, som leverede æggene til dem, mens rugemoderen er en amerikansk kvinde. 

Sjovt med to tøser

Dennis Knudsen fortæller også til BT, at det er hans eget valg, at det er to piger, der kommer. 

- Jeg tænkte, hold kæft, hvor kunne det være sjovt med to tøser, der kan lægge øjenskygge og flette hår på hinanden. Sjovt at se to piger slås med det, der har været hele mit liv, siger han.

Dennis Knudsen siger også, at hans yngste søn Noah blot var et par måneder gammel, da han besluttede sig for, at han skulle have flere børn. 

Powered by Labrador CMS