Søger tilbage til rødderne

Christian Degn er gået på boligjagt i sin hjemstavn

Udgivet Opdateret

TV-vært Christian Degn og hans forlovede Trine har solgt deres Vesterbro-lejlighed og er nu gået på boligjagt i Randers, hvor de begge har trådt deres barnesko. 

Det fortæller han i et opslag på Instagram.

Vanvittige københavnerpriser

Her forklarer Christian Degn også, at de egentlig havde planlagt at ville flytte til Amager, men at de vanvittige københavner-huspriser har fået parret på andre tanker.

- Og så er der jo Randers, hvor vi begge har familie og venner! Tilmed en flot by med masser af smuk natur - og endnu sødere mennesker. Og noget billigere boliger!, skriver han blandt andet i opslaget.

Gerne med fed udsigt

Det fremgår desuden, at de i første omgang flytter ind i en lejebolig, som de allerede har fundet.

Men også, at de leder med lys og lygte efter deres eget.

Gerne med en fed udsigt. For eksempel til Gudenåen og byen. Og med mindst 170 kvadratmeter at boltre sig på.

Christian Degn på den røde løber ved Reality Awards 2023 i Cirkusbygningen i København den 18. januar.
Christian Degn på den røde løber ved Reality Awards 2023 i Cirkusbygningen i København den 18. januar.

   

Powered by Labrador CMS