Sonja dybt berørt

Det gjorde stærke indtryk på den norske dronning at møde Ukrainske flygtninge

Dronning Sonja under besøget hos de Ukrainske flygtninge.
Dronning Sonja under besøget hos de Ukrainske flygtninge.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en dybt berørt dronning Sonja, der efter et besøg hos nogle Ukrainske kvinder og børn, der er flygtet fra krigens rædsler i deres hjemland, talte om sin oplevelse.

Det fremgår af et videoopslag, det norske kongehus har delt på Instagram.

Husker prøvet det selv

Her hører man blandt andet dronningen referere til sine egne oplevelser under Anden Verdenskrig, da hun selv var barn.

- Det gjorde stærkt indtryk på mig at møde disse mennesker, som har oplevet grusomhederne i krigen, siger hun i videoen og fortsætter:

- Selv er jeg gammel nok til at huske krigen, hvor jeg hørte luftalarmer og måtte gå i kælderen. Det gør meget ondt. 

Imponeret over arbejdet

Besøget var arrangeret af 'Caritas Norge' der er den katolske kirkes hjælpeorganisation. 

– Jeg er meget imponeret over denne organisation - hvad de gør, og hvordan de arbejder både i Ukraine og her i Norge, sagde dronningen efter besøget.

Caritas har siden krigens start hjulpet flere end 350 000 mennesker i Ukraine og titusindvis af Ukrainske flygtninge i modtagerlande som Polen, Moldova, Romænien, Slovakiet og Ungarn. 

Powered by Labrador CMS