Annonce
Søren Huss taler ud om sin dårlige samvittighed
Sangen "Undertiden" handler om Søren Huss' følelse af ikke helt at slå til som forælder.
Annonce
Den danske sanger Søren Huss favner de helt store følelser i sin musik.
Han skriver om kærlighed, håb og nye horisonter. Men også om tab og savn, som var temaet på albummet “Troen og ingen” fra 2010, som Søren Huss udgav, efter at han på tragisk vis mistede sin kæreste og moren til sin datter i en trafikulykke.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonce
Men når Søren Huss skal udpege den bedste sang, han nogensinde har skrevet, fremhæver han et nummer fra sit seneste album.
Et nummer, der handler om forholdet til hans datter, Ronja.
Hvilken sang er din bedste?
– “Undertiden” fra mit album, “Midtlivsvisen”. Jeg synes, det er den mest fuldendte sang, jeg har skrevet, fordi tekst og melodi i min verden er fuldstændig perfekt balanceret.
Hvor fik du inspirationen fra?
– Sangen er inspireret af et Benny Andersen-digt, der hedder “Livet er smalt og højt”. I digtet skriver Benny Andersen: “Målt på langs er livet kort, men lodret målt uendeligt”, og det var de to sætninger, der startede sangen, fordi jeg synes, de beskriver det menneskelige vilkår.
– Så jeg skrev linjerne om til “livet er kort målt i tid rundt om solen, men det’ så højt, som din tanke kan nå, og så dybt, som dit hjerte tør falde uden at gå i stå”.
Hvad betyder sangen for dig?
– Sangen handler om forældreskabet og den lurende dårlige samvittighed – eller fornemmelse af ikke helt at slå til – som næsten bliver født med barnet, og som jeg kan fornemme, at jeg ikke er den eneste forælder, der render rundt med.
– Det, at man skal leve sit voksenliv, samtidig med at man skal tage vare på sit barn, det har nogle gange nogle konsekvenser for barnet. For eksempel i forbindelse med skilsmisser eller i mit tilfælde dødsfald og en efterfølgende sorg, som mit barn også bliver præget af.
– Hvis det, at jeg har skullet leve mit voksenliv, har gjort mit barns eventyrlyst og fornemmelse af, hvad livet kan bringe, mindre, så må jeg tage det på mig. Det er det, “Undertiden” handler om.
