Søren Østergaards stemme svigter
Vådt vejr har kostet på pengepungen, men den hæse komiker er trods alt glad
Søren Østergaard har gang i en omfattende landsturné med sit fantastisk sjove Zirkus Nemo, der onsdag aften havde premiere på Charlottenlund Fort nord for København.
Kørte fast i mudder
- Vi havde nogle begyndervanskeligheder med al den regn. Det var så alvorligt, at køretøjerne kørte fast i mudderet, og på den måde smadrede pladserne. Jorden var ikke i stand til at opsuge al den regn, afslørede den 67-årige komiker til Kendte.dk, mens vejret viste sig fra sin absolut smukkeste side denne sommeraften.
Publikum støtter
- Vejrliget gjorde, at materialer brød sammen, og det har haft en omkostning, og fordi vi har måttet rykke andre steder hen end planlagt, men publikum har støttet også hele vejen, lød det videre fra Zirkus-direktøren.
Hæshed på stemmen
Samtidig har Søren Østergaard haft problemer med en hæs stemme.
- Så jeg må tale afdæmpet, men vi er kommet igennem, og det er vidunderligt at være her i København, sagde Søren Østergaard, og fortsatte:
Trænger til hvile
- Nu er der fem uger tilbage, og så tager jeg på ferie, og holder min kæft. Stemmen trænger til at blive hvilet.
Søren Østergaard lider af Parkinson, men han rystede ikke på hænderne som tidligere set.
- Jeg har det godt, men det er en lang turné helt fra april til september. Billetsalget går så godt, at jeg håber, der er lidt tilbage til at holde ferie for, sagde han tilfreds.