Sørger over dansk stjernes død
Han har lavet musik sammen med Danmarks store stjerner
Den danske lydtekniker og producer Freddy Hansson, der er kendt for sit samarbejde med mange af landets største musikere gennem tiden, er død.
Det meddeler pladestudiet Sweet Silence Studios, som Hansson var en del af i en årrække, på Facebook.
-Vi klikkede fra dag 1
"Min lærermester og kompagnon, en sand mester i lyd, er her ikke mere," indledes opslaget.
"Jeg mødte Freddy som erhvervspraktikant i Rosenberg studiet, under indspilning af Gas 5, og vi klikkede fra dag 1. Inden året var omme, var vi igang med at bygge Sweet Silence, som vi stolt kørte sammen indtil 1999. Æret være Freddy’s minde," lyder det.
Gasolin, Gnags og Salomonsen
Freddy Hansson, der har samarbejdet med blandt andre Gasolin, Sebastian, Gnags, Sanne Salomonsen og Lars Lilholt Band, blev 82 år gammel.
Det er ikke oplyst, hvad han døde af.