Sørger over dødsfald
Sveriges konge begræder det store tab
Kong Carl Gustaf og resten af den svenske kongefamilie er i sorg, efter de har modtaget den sørgelige besked om en særlig forfatters død.
Forfatteren og psykologen Hédi Fried, som er kendt for at formidle om Holocaust og jøgeforfølgelsen under 2. verdenskrig, er sovet stille ind.
Hyldes på Instagram
Den svenske konge hylder den nu afdøde forfatter i et opslag på Kongehusets Instagramprofil.
"Vi satte pris på hendes venlighed og klogskab ved de lejligheder, hvor vores familie havde fornøjelsen af at møde hende. Vi mindes Hédi Fried og hendes gerning med taknemmelighed og respekt," lyder det.
Hédi Fried fik i 2019 tildelt den mest fornemme svenske orden - Serafimerorden - af selveste kong Carl Gustaf.
Hun blev hædret for sin indsats i kampen for demokrati og medmenneskelighed.