Søster bekræfter: -Endelig har hun fået fred
R&B sangeren Irish Grinstead er død blot 43 år gammel
Den amerikanske sanger og medlem af R&B pigegruppen '702' er lørdag gået bort.
Det skriver Fox News.
Bekræftet af søsteren
Den triste nyhed er også blevet bekræftet i et opslag på Instagram af hendes søster, LeMisha Grinstead, der ligeledes er en del af '702'.
- Det er med stor sorg, jeg må meddele, at min smukke søster og ven er gået bort. Efter en lang kamp har hun endelig fået fred. Hun var ikke kun smuk udenpå, men også indeni, skriver hun blandt andet, og deler samtidig et billede af sin afdøde søster.
Dødårsagen ikke opgivet
LeMisha Grinstead nævner ikke noget om, hvad det var for en kamp, hendes søster havde været igennem.
Men tilbage i december meddelte '702', at Irish Grinstead var gået på orlov fra gruppen på grund af alvorlige helbredsproblemer.
Debuterede i 1996
Den Las Vegas basere pigegruppe debuterede i 1996 med albummet 'No Doubt' og fulgte op med endnu et, '702', tre år efter.
Gruppen er ikke mindst kendt for storhittet 'Where My Girls At'.
Irish Grinstead blev blot 43 år gammel
LÆS OGSÅ:
-
Folkekær komiker pludselig død
Tony Slattery blev blot 65 år gammel
-
Var med til at skabe filmen 'Grease': Nu er han død
Han var kendt for sin evne til at samle store mængder film materiale til sammenhængende fortællinger
-
Kendt tv-skuespiller død
Charleson var en elsket figur både på og uden for skærmen, og hendes arv vil blive husket af mange