Søster deler billede af skudt Nicki Bille
Nicki Billes søster deler nu et billed fra hospitalet.
25. december blev fodboldspilleren Nicki Bille skudt i sit hjem på Sluseholmen i København.
Han blev skudt med et haglgevær, hvor han blev ramt i den højre underarm.
Efter den episode blev fodboldspilleren bragt til hospitalet.
Billede på Instagram
Nu har Nicki Billes søster Malou lagt et billede på sin Instagram-profil. Her Ses hun på hospitalet hos broderen, der dog er lutter smil.
“Jeg er så glad og taknemlig for jeg stadigvæk kan give dig disse kindkys den dag idag”, skriver Malou Sørensen i billedteksten.
Sagen kort
Politiet blev 25. december aften kaldt ud til Nicki Billes adresse ved Sluseholmen i København. I første omgang blev det oplyst, at en person var blevet kørt på hospitalet. Det blev senere bekræftet, at det var Nicki Bille. Han er blevet skudt.
Ifølge sigtelsen blev han ramt af et skud med et haglgevær. Hagl ramte fodboldspilleren i højre underarm, og det kostede alvorlige skader for den 30-årige fodboldspiller.
– Vedkommendes tilstand er stabil, og vi har haft mulighed for at tale med ham. Men jeg kan ikke uddybe det yderligere, lød det fra den centrale efterforskningsleder, og det er altså det seneste, der er meldt ud om Billes tilstand.
Herefter blev to personer anholdt.
Nægter sig skyldige
Ved det første grundlovsforhør bliver en 23-årig kvinde fremstillet. Hun nægter sig skyldig. Af hensyn til den videre efterforskning er dørene blevet lukket i sagen. Det er derfor ikke muligt at få kvindens forklaring i sagen.
Samme procedure skete ved fremstillingen af den 30-årige mand. Også han nægter sig skyldig. Hvis en eller flere af de mistænkte til sin tid bliver dømt, vil det udløse en langvarig fængselsstraf.
Drabsforsøg straffes om udgangspunkt med seks års fængsel – formildende eller skærpende omstændigheder kan så ændre straffen i den ene eller anden retning.
Våbenbesiddelsen skal straffes med mindst to års fængsel.
Politiets teknikere undersøgte i løbet af 2. juledag flere gange undersøgt det formodede gerningssted ved Nicki Billes hjem. Udendørsarealerne ved stedet er også blevet undersøgt. Blandt andet viser et billede, som Ekstra Bladet har, en dørmåtte blev tydelige spor af blod på.
De to personer er senere løsladt. Til gengæld meldte en eftersøgt mand sig selv i starten af det nye år.
Mødte på med advokat
Det var fredag sidst på eftermiddagen, at den eftersøgte sammen med sin advokat mødte op på politistationen på Bellahøj, oplyste den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Kenneth Jensen.
I nogle dage havde politifolk ledt efter den 30-årige.
Flere episoder
Angriberen har trukket et væld af kulørte sager af mere eller mindre alvorlig karakter med sig gennem karrieren.
En af de mere alvorlige kom i sommer, da Nicki Bille blev dømt for vold mod en kvinde i Monaco.
Nicki Bille blev i forbindelse med en episode for fire et halvt år siden idømt betinget fængsel, efter at han havde modsat sig anholdelse og havde bidt en politibetjent.
Han opnåede i 2013 tre A-landskampe for Danmark, hvor han scorede et enkelt mål.
To år forinden var han fast mand i angrebet for Danmark ved EM-slutrunden for U21-landshold på hjemmebane.