Spår: -Dronningen får et chok
Hertuginde Meghan vil i 2022 sende flere chokbølger gennem det britiske kongehus, spår prinsesse Dianas tidligere astrolog
Det er ikke for bevidst at skabe ballade. Men hertuginde Meghan kommer til at sende yderligere et par chokbølger gennem det britiske kongehus i 2022.
Det siger den kendte astrolog Debbie Frank til Hello Magazine.
Gør noget ingen forventer
Meghan er født i løvens tegn, og astrologen har kigget lidt på hendes sol, måner og stjerner.
- I løbet af marts søger hun efter nye tiltag, og vil igen kunne trække ting op af hatten, der skaber chokbølger, siger Debbie Frank.
Hun mener, planternes stilling tyder på, at hertuginden simpelthen vil gøre noget, ingen forventer.
Kan ryste andre royale
Debbie Frank ser også, at juni, hvor dronning Elizabeth fejrer 70-års jubilæum som regent, kan byde på udfordringer.
- I løbet af perioden kan Meghans behov for at finde sin stemme og søge sandheden komme til at ryste andre royale. Til gengæld ser det ud til, der falder ro over tingene i løbet af efteråret, siger hun.
Netop Debbie Frank var prinsesse Dianas fortrolige og lagde også horoskoper for hende.