Spice Girl hædret af William

Det skete ved en ceremoni i Buckingham Palace

Udgivet Opdateret

Melanie "Mel B" Brown, der er kendt for at være en del af Spice Girls, modtog i denne uge en fornem hæder. 

Ingen ringere end prins William stod nemlig ansigt til ansigt med Melanie ved en ceremoni i Buckingham Palace i London. Her modtog hun prisen MBE.

Det skriver magasinet People

Velgørende formål

Årsagen til hæderen skyldes, at Melanie Brown er protektor for et større velgørenhedsformål, der har til opgave at indsamle penge til sårbare kvinder. 

Den populære Spice Girl har været protektor for velgørenhedsformålet siden 2018, og onsdag var hun så inviteret i Buckingham Palace, hvor der ventede en overraskelse. 

Melanie Brown har tidligere i livet været udsat for voldelige overgreb i et tidligere forhold, og netop det pointerede prins William ved mødet.

'Han roste mig for alt mit arbejde, jeg har lavet, og så sagde han til mig: 'Jeg er så ked af, at du gik igennem sådan en forfærdelig tid,' sagde han ifølge People.

Malanie Brown modtog prisen tidligere på ugen.
Malanie Brown modtog prisen tidligere på ugen.

Kendt af kongefamilien

Det er ikke første gang, at et medlem fra Spice Girls står ansigt til ansigt med en af de kongelige. 

Blandt andet deltog prins William og prins Charles i premieren på pigegruppens film 'Spice World' tilbage i 1997. 

Samme år kunne man se prins William og faderen hænge ud sammen med Spice Girls ved en af gruppens koncerter i Sydafrika. 

Powered by Labrador CMS