Spiral-helvede: -Noget af det værste jeg har oplevet
-Det var noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet, siger Anne Gadegaard.
Blogger og sangerinden Anne Gadegaard bruger kobberspiral som prævention.
Men det at få sat en kobberspiral op, har været en skrækkelig oplevelse for Anne Gadegaard.
Det fortæller hun om på sin blog.
– Når jeg har snakket med mine veninder om en kobberspiral, eller andre jeg kender omkring kobberspiral, er folk altid meget nysgerrige, og vil altid gerne lige høre, om det gjorde lige så ondt, da jeg fik den i. Til det kan jeg fortælle, at det var noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet. Ingen anden smerte kan sammenlignes med det. Altså det gjorde pænt ondt, da jeg brækkede mit ben, men igen, var det bare to vidt forskellige slags smerter, skriver Anne Gadegaard.
Siden er det gået op for Anne Gadegaard, hvorfor det gjorde så ondt.
Blev ikke bedøvet
Hendes gynækolog bedøvede nemlig ikke Anne Gadegaard:
– Jeg sad og snakkede med min nuværende læge om mulighederne for prævention og fortæller hende, hvor store smerter jeg havde, da jeg fik min kobberspiral op, og hvor ondt det gjorde hele dagen faktisk. Hun fortæller, at det kan gøre rigtig ondt, selvom man er bedøvet.
– Det er her jeg reagerer meget voldsomt med et ‘BEDØVET? JEG BLEV IKKE BEDØVET!’. Hun siger, at det kan være derfor, at jeg har haft sådan en dårlig oplevelse med det, og at det er en meget gammeldags måde, jeg har fået det gjort på, skriver Anne Gadegaard.
Det er muligt få en lokalbedøvelse ved livmoderhalsen inden kobberspiralen bliver sat op.
Det mente Anne Gadegaards gynækolog tilsyneladende ikke var nødvendigt.
Anne Gadegaard syntes dengang ikke, det var en sjov oplevelse. Men her fire år senere kan hun i dag dog grine af det.