Sportsmand stukket med kniv

Baseball-spilleren Tommy Pham blev stukket i ryggen.

Tommy Pham blev stukket i ryggen, da han afbrød et skænderi foran en stripklub. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag blev baseball-spilleren Tommy Pham, der spiller for San Diego Padres, overfaldet af to personer bevæbnet med kniv. Han opholdt sig foran en stripklub i San Diego, skriver San Diego Union-Tribune.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Klokken var ikke meget mere end 22.30 lokal tid, da baseball-spilleren pludselig blev overfaldet og stukket i ryggen af de to personer, som spilleren efter eget udsagn ikke kender. Han befandt sig da foran stripklubben Pacers Showgirls International.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af spillerend hold, er han blevet rystet af oplevelsen.

– Selvom det var en traumatiserende og øjenåbnende oplevelse for mig, er jeg på rette vej til at komme mig, og indenfor kort tid er jeg tilbage på sporet med min træningsrutine, siger han selv.

Ifølge øjenvidner var Tommy Pham ved at forlade stripklubben, da han så et skænderi, der udspillede sig ved siden af hans bil. Han bad personerne smutte fra hans køretøj, og så blev han stukket i ryggen med en kniv.

Den 32-årige spiller forventes at komme sig helt og aldeles, oplyser klubben.

Powered by Labrador CMS