Skip to main content

Sprænger bombe på direkte TV

Trevor Noah siger farvel til 'The Daily Show' efter syv år i værtsrollen

Den amerikanske komiker Trevor Noah, der i syv år har vært vært på Comedy Centrals ikoniske og satiriske talkshow 'The Daily Show', 'detonerede' noget af en bombe under udsendelsen torsdag.

Her meddelte han nemlig for rullende kameraer, at han stopper. 

Det skriver flere amerikanske medier.

Tog over efter legende

Trevor Noah, der nærmest var ukendt, da han tog over som vært efter legendariske Jon Steward for syv år siden, benyttede samtidig lejligheden til at takke sit store publikum og mange fans.

- Sikke en rejse det har været. Helt fantastisk. Jeg kan huske, at mange mente, jeg var et underligt valg til jobbet. Det synes jeg stadig det var, sagde han muntert.

'The Daily Show' har mere end 25 år på bagen.

Den amerikanske komiker og snart forhenværende 'The Daily Show'-vært Trevor Noah.
Den amerikanske komiker og snart forhenværende 'The Daily Show'-vært Trevor Noah.Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Del din kommentar