Springer på den igen

Nu drøner Peter Ingemann Bornholm rundt på sin gamle knallert

Peter Ingemann springer nu igen på Puch'en. Denne gang for at udforske Bornholm.
Peter Ingemann springer nu igen på Puch'en. Denne gang for at udforske Bornholm.
Udgivet Opdateret

Fans af Peter Ingemann og de TV2 programmer, hvor han drøner rundt på sin Puch Monza, kan godt begynde at glæde sig.

For nu springer han på knallerten igen.

Turen går til Bornholm

Denne gang for at udforske og køre Bornholm tynd i to programmer med fællestitlen 'Ingemann og Bornholm'.

Turen rundt på solskinsøen bringer blandt andet Peter Ingemann forbi Hammershus Slotsruin.
Turen rundt på solskinsøen bringer blandt andet Peter Ingemann forbi Hammershus Slotsruin.

I første afsnit tager han turen fra Rønne til Allinge.

Her møder han blandt andet en meget tunnelbegejstret dame, dykker ned i Bornholms barske historie og spiser frokost med en gammel ven. 

Tager på en indre rejse

I afsnit to møder han gamle fiskere, en guldsmed, en sommerfuglejæger og tre modige teenagere, der hver især er med til at fortælle Bornholms brogede, alsidige og fascinerende historie.

Og så stifter han bekendtskab med en clairvoyant, der tager ham med på en indre rejse.

Første afsnit sendes den 20. juni klokken 20.

Powered by Labrador CMS