Tre cirkuselefanter gik på opdagelse

Tre elefanter fra Cirkus Arena var lørdag på vej på udflugt i Vedbæk. Her er det elefanter fra et andet cirkus. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Tre elefanter fra Cirkus Arena skabte lørdag eftermiddag tumult i Vedbæk

Lørdag middag fik tre cirkuselefanter, cirkusgæster og borgere i Vedbæk sig noget af en oplevelse. De tre elefanter benyttede nemlig chancen, da deres indhegning væltede, til at løbe af sted og nyde livet om frie elefanter for en stund. Det skriver bt.dk.

Sean Coard var en af de gæster, der var forbi cirkusset for at se på dyr, da elefanterne tog på tur.

– Da vi er på vej tilbage til bilen, hørte vi nogen råbe ‘Elefanterne kommer, elefanter kommer’. Men jeg tænkte ikke videre over det. Så begyndte folk at råbe og løbe væk derfra og hoppe ind i deres biler og op på deres cykler for at komme væk. Så ser jeg pludselig, at en af elefanterne kom løbende ud på vejen, fortæller Sean Coard til bt.dk.

Sean Coard var overrasket over, hvor hurtigt elefanterne kunne løbe og fortæller, at de ræsede afsted.

Cirkuspersonalet var hurtigt efter elefanterne, men det var først, da elefantmesteren i cirkusset kom til, at der kom styr på de løbske elefanter.

–  Han kom springende ud af sin campingvogn kun iført underbukser, men han havde helt styr på dem. Så efter et kvarters tid var de tilbage i indhegningen, fortæller Sean Coard.

Powered by Labrador CMS