Står den på din boghylde? Den er der penge i
To tegn afslører, om den Harry Potter-bog du har stående på hylden, er mange penge værd.
For mange er bøgerne om verdens dygtigste troldmand Harry Potter rigtig meget værd. Her er der nok mestendels tale om en personlig værdi.
Men på en auktion var netop en Harry Potter bog omdrejningspunkt for en budkrig ved Hanson Auctioneers, der stod bag den. Bogen blev solgt til et beløb langt over vurderingsprisen.
Artiklen fortsætter efter videoen
Der er faktisk en mulighed for, at der er flere, der ligger inde med netop den særlige bog, skriver Daily Mail.
Budkrig
Det er den første bog i rækken om Harry Potter med dets originale titel Harry Potter and The Philosopher’s Stone (Harry Potter og de vises sten red.), der blev solgt på auktion.
Bogen var en særlig udgave. Faktisk den første udgave af bogen nogensinde.
Desuden var den bog, der blev sat til salg i særdeles god stand. Der blev peget på, at hverken forsiden, bagsiden eller siderne var bleget, ligesom at der heller ikke var små knubs eller huller på bogen. Generelt var den i flot stand taget i betragtning, at den var brugt.
Harry Potter and The Philosopher’s Stone blev vurderet til en pris mellem 20.000 og 30.000 britiske pund. Men en budkrig skød prisen i vejret.
Den endte med at blive solgt for 75.000 britiske pund, der svarer til lidt over 615.000 danske kroner.
Kig efter dette
Der er chance for, at den udgave af den første Harry Potter bog også står hjemme på din boghylde. For der er udkommet omkring 500 bøger af den første udgave, hvoraf 300 af dem er blevet afleveret til skoler og biblioteker.
De resterende 200 er altså blevet solgt. Derfor er der en mulighed for, at netop den version gemmer sig hjemme på din boghylde.
Først og fremmest skal det understreges, at det er den engelske udgave af bogen, der er tale om. Den er udgivet af Bloomsbury i 1997.
Men der er også en række andre tegn på, at det er den helt dyre model, man har stående derhjemme.
På side 53 er der en lille ting, der afslører det. Over rækken af sager som Harry Potter skal have med, når han skal starte på troldmandsskolen Hogwarts, bliver en ting gentaget.
Ordet ‘1 wand’ er at finde to gange på listen. Det er en fejl, der går igen i alle udgaver fra den første omgang af bogen.
I bunden af artiklen kan du se flere tegn, der afslører om din Harry Potter bog er særlig.
Af respekt
Sælger af bogen, der har valgt at være anonym, fik fingre i bogen, da han blev udstationeret i Storbritannien igennem sit job. Han brugte den til at lære sine børn engelsk.
På auktionen kom bogen svøbt i et viskestykke.
Han har selv fortalt, at det var en ære til to af bogens karakterer, nemlig de to husalfer Winky og Dobby, som Harry Potter møder på sin vej.
De mange penge, som sælger har fået ud af salget, skal bruges på at betale datterens studielån ud, mens det også skal danne basis for, at hun kan optage et lån.