Stenen er lagt på dronning Elizabeths sidste hvilested

Stenen på dronning Elizabeths grav på Windsor Castle er nu lagt. Der bliver snart adgang for offentligheden

Udgivet Opdateret

En sten af belgisk, sort marmor ligger nu på dronning Elizabeths gravsted i St. George's Chapel på Windsor Castle nær London.

Her står inskriptionerne på fire kongelige, nemlig dronningens forældre, "George VI 1895-1852", "Elizabeth 1900-2002", dronningen selv, "Elizabeth II 1926-2022", og hendes mand, "Philip 1921-2021".

Det er en ny sten, der har erstattet den gamle, som kun havde dronningens forældres navne.

Dronning Elizabeths søster, prinsesse Margaret, er ikke med på stenen, men hun er også begravet i St. George's Chapel.

Første foto

Det er Buckingham Palace, der nu har offentliggjort det første foto af stenen på dronningens grav.

Dronning Elizabeth døde den 8. september på Balmoral-slottet i Skotland.

Buckingham Palace har offentliggjort et foto af den sten, der nu ligger på afdøde dronning Elizabeths sidste hvilested i St. George's Chapel på Windsor Castle. Dronningen ligger sammen med sin mand, prins Philip, der døde i 2021, og sine forældre, som døde i 1952 og 2002.

Hun blev begravet ved en statsbegravelse med deltagelse af statsoverhoveder fra store dele af verden i Westminster Abbey i mandags.

Senere mandag blev båren kørt til Windsor Castle, hvor familien sænkede båren ned i et gravkammer i St. George's Chapel.

Powered by Labrador CMS