Stig Rossen har foden på speederen igen

Sangeren og skuespilleren har været til generhverv efter en frakendelse i 2024, og holder iøvrigt fast i 'Tesla'en trods boykot-stemning

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste år mistede Stig Rossen sit kørekort i et halvt år efter at være hapset i fartkontroller, men sidste år i december generhvervede han førerbeviset.

Pæn kørsel

- Så jeg kører igen - pænt, fastslog den 62-årige sanger og skuespiller til Kendte.dk ved premieren på ’We Will Rock You’ torsdag aften i Tivolis Koncertsal.

Stig Rossen kører igen.

Ramt af en shitstorm

- Jeg holder stadig fast i 'Tesla'en, den er ikke blevet boykottet endnu, sagde han med slet skjult henvisning til det amerikanske bilmærke, hvis ejer Elon Musk er ramt af en europæisk shitstorm oven på stærk Trump-støtte og nazihilsen i en større forsamling dokumenteret på video. 

Kan retfærdiggøre sig

Stig Rossen mener nok han kan retfærdiggøre hastighedsovertrædelserne.

- Nu er det sådan, at jeg kører 100.000 kilometer om året, og på de næsten 2000 køreture har der været to hastighedsforseelser. Det svarer til 0,1 procent – det er ikke ret meget, konstaterede han retfærdigvis.

Andrea Oehlenschlæger og Stig Rossen på den røde løber i Tivoli. - Andrea har været med på mine julekoncerter i 2018 og -22, og jeg følger naturligvis med i, hvad hun laver. Hun skal ned og synge med Andrea Bocelli i Italieni slutningen af maj og starten af juni, oplyste den tidligere musicalstjerne.
Powered by Labrador CMS