Stig Rossens juleaften: Jeg har to vigtige opgaver

For Stig Rossen er juleaften ligesom for de fleste andre forbundet med traditioner.

Artiklen fortsætter under videoen.

Efter den 57-årige sanger igennem november og december har turneret rundt med sine julekoncerter i landets kirker, idrætshaller og musikhuse, lader han den 24. december julefreden sænke sig.

Juleaften fejres med hans tre hjemmeboende børn, hans hustru, Nina, og hans svigerforældre. Og familien har en vigtig regel.

– I de 25 år jeg har været sammen med min kone, og vi har holdt jul sammen, har vi haft mantraet: Ingen stress. Det er det allervigtigste for os.

– Om vi kommer til bords klokken 18 eller klokken 20, det er fuldstændig lige meget. Vi gør tingene i den rækkefølge, de kommer, siger han.

Fuld plade på julemad

I Stig Rossens familie begynder juleaftensdag med, at de pynter juletræet om formiddagen. Det er Stig Rossens opgave at sætte elektriske lys på træet, og herefter bliver der lavet mad hele eftermiddagen.

– Vi laver både gås, flæskesteg og medister. Der skal være noget for enhver. Den 23. december spiser vi altid risengrød, og så laver vi risalamande af resterne.

– Det er mest min svigermor og Nina, der står for madlavningen, fordi de er så gode til det, men jeg skal altid lave rødkål, og det skal laves helt fra bunden. Det er min opgave, siger han.

I løbet af dagen minder familien hinanden om at slappe af.

– Hvis vi kan mærke, at nogen er ved at blive stressede og febrilske, siger vi: “Rolig nu. Vi når det hele”. I min barndom kan jeg huske, at min mor mange gange har sagt: “Vi kommer ikke til at holde jul i år, vi når det ikke!”, siger Stig Rossen og griner.

– Men vi tager det helt roligt. Jeg har brug for, at gassen skal gå fuldstændig af ballonen, siger han.

Spurter gennem huset

Når gås, flæskesteg, medister og risalamande er spist, går familien om juletræet. Her skiftes de til at vælge en julesang, og den yngste får lov at vælge først.

– Vi slutter selvfølgelig med “Nu’ det jul igen” og løber rundt i hele hytten med min yngste søn, Oliver, forrest. Vi prøver altid at finde nye ruter, fortæller Stig Rossen.

Når gaverne skal åbnes, foregår det til gengæld i et helt roligt tempo. Alle får deres gaver uddelt, og de bliver åbnet én af gangen. Oliver får lov at starte.

– Det tager sindssygt lang tid at åbne gaver på den måde – flere timer – men vi synes, det er enormt hyggeligt.

– Det handler også om at lære børnene, at det er vigtigt at sige tak for gaverne – også til dem, der ikke er der. Hvis de har fået gaver fra nogen, der ikke er til stede, er det vigtigt, at de skriver sig bag øret at huske at få takket de pågældende i stedet for bare at flå det hele op, siger Stig Rossen.

Nogle gange kan familien pakke gaver op helt til midnatstid. Bliver de færdige før tid, indførte de for nogle år siden en ny tradition.

– Hvis vi bliver tidligt færdige med at åbne gaver, kan vi godt finde på at spille pakkespil. Det synes børnene, er enormt hyggeligt, siger han.

• Stig Rossen: Jeg kan gå i panik
• Julemærke-kunstner afslører: Sådan er Mary