Stig Tøfting står i stampe

Plæneklipperens forlovede venter stadig

Offentliggjort Sidst opdateret

For fem år siden faldt Stig Tøfting på knæ for Heidi Østerlund i forbindelse med fejringen af hans 50-års fødselsdag.

Så den traditionelle frist til efterfølgende bryllup er for længst overskredet.

Ingen dato i sigte

- Det ved man jo aldrig, lød den korte besked fra den 55-årige fodboldekspert til Kendte.dk ved premieren på koncertfilmen 'Minds of 99 - Tre døgn i Parken' i Store Vega onsdag aften.

Ledsageren Heidi Østerlund satte flere ord på bestræbelserne.

Stadig ikke i gang

- På et tidspunkt kommer det, men planlægningen er stadig ikke i gang. Vi har nok begge for travlt, sagde Heidi Østerlund, der egentlig var godt tilfreds med tingenes tilstand.

- For mig var det vigtigste, at han friede, fortsatte hun, mens Stig Tøfting nikkede.

Fodboldtrøje med

Den tidligere landsholdsspillers fodboldtrøje spiller en rolle i koncertfilmen.

- Nils (forsangeren i bandet med efternavnet Brandt, red.) spurgte, om han måtte låne en af dem, og jeg svarede ja. Den er fra 1996, afslørede Stig Tøfting.

Stig Tøfting friede til Heidi Østerlund for fem år siden. Siden har bryllup stået i stampe
Powered by Labrador CMS