Stine Bramsen: Jeg har brug for vildskab

Det har været et vildt år med masser af mentale prøvelser, lyder det fra sangerinden Stine Bramsen, som har været afskåret fra at optræde

I oktober spillede hun sin foreløbig sidste koncert som den kvindelige forsanger i Alphabeat for at kaste sig over ny musik i eget navn.
I oktober spillede hun sin foreløbig sidste koncert som den kvindelige forsanger i Alphabeat for at kaste sig over ny musik i eget navn.
Offentliggjort Sidst opdateret

Cremen af dansk musik var samlet i Filmstationen i Værløse lørdag aften for at hylde og hædre rutinerede navne og fremadstormende artister ved uddelingen af Danish Music Awards.

Og det har været tiltrængt efter mere end halvandet år i coronaens kløer, fortæller sangerinden Stine Bramsen, som var på scenen for at præsentere en af aftenens priser.

- Det har været så dejligt at komme ud og spille en lille smule igen. Det har vi hungret efter. Det er en kæmpe del af min identitet, siger Stine Bramsen og fortsætter:

- Det har været ret vildt at mærke, hvor meget jeg har brug for det for at være i balance. Jeg elsker også mit hjemmeliv. Men jeg har brug for at komme ud og komme i kontakt med min vildskab, som jeg ligesom kun får lov til at udleve, når jeg spiller live.

Stoisk læsestof

Det har været en kæmpe prøvelse at være afskåret fra at møde sit publikum, når man lever for og lever af at optræde.

- Jeg har læst noget stoisk filosofi, som dykker meget ned i det at tage kontrol over det, man kan, og give slip på det, man ikke har kontrol over, siger Stine Bramsen og fortsætter:

- Jeg har helt klart lært, at man kan styre sin tanker ret meget og beslutte sig for, hvordan man tager imod det, der bliver kastet imod en, og at det ikke skal få en ned med nakken, men at man aktivt kan vende bøtten og finde det gode humør frem.

Godt humør

Og Stine Bramsen er i godt humør for tiden.

I oktober spillede hun sin foreløbig sidste koncert som den kvindelige forsanger i Alphabeat for at kaste sig over ny musik i eget navn.

- Det har været smukt at afslutte Alphabeat på en rigtig fin måde sammen, og så har jeg også glædet mig længe til at få plads til min solo igen.

- Jeg er meget i studiet lige nu. Det er soulet og rocket og mere råt, lyder det fra hende.

Powered by Labrador CMS