Stine Kronborg og sønnen forlader Danmark

Fitnessmodellen Stine Kronborg rejser til Malaysia i to måneder sammen med sin lille søn.

Stine Kronborg var vært ved Reality Awards 2017, der blev afholdt i Imperial på Vesterbro. Inden showet viste hun sin lille søn frem. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Offentliggjort Sidst opdateret

Den 10. december sidste år ændrede livet sig markant for den danske tv-personlighed Stine Kronborg, der blev mor til en lille søn.

Siden har hverdagen været fyldt med putning, bleskift og vuggeviser, og nu begiver den 37-årige bodybuilder sig ud på et nyt eventyr sammen med den lille purk, der har fået navnet Leo Columbus.

Forlader Danmark

Den lille familie vinker snart farvel til Danmark og rejser til Malaysia, hvor Stine Kronborg og sønnen skal nyde de varmere himmelstrøg i to måneder. Det skriver hun på sin blog på www.realityportalen.dk.

På bloggen forklarer realitydeltageren, at hun længe har villet rejse rundt og besøge venner og familie, så de også kan opleve guldklumpen i virkeligheden, mens han er lille.

Er i gang med at pakke

I øjeblikket er fitnessmodellen derfor ved at pakke til den store rejse, og selv om hun glæder sig til at komme afsted, er det også et stort spring at tage.

– Alt er altid skræmmende første gang, men det er jo bare at kaste sig ud i det, skriver hun på bloggen.

At valget faldt på Malaysia skyldes, at Stine Kronborg tidligere har arbejdet som poleinstruktør i landet, og da hun var gravid kontaktede hendes tidligere chef hende og spurgte, om hun måtte være gudmor for den lille ny.

– Det syntes jeg, var en fantastisk idé, for så havde jeg en god grund til at komme oftere dertil. Jeg vil jo gerne have, at Leo Columbus får et nært forhold til Maple (chefens fornavn, red.), skriver hun på Realityportalen.

Samtidig fortæller bodybuilderen, at hun planlægger at tage timer på pole-skolen i Malaysia.

Stine Kronborg regner med at hun og sønnen er hjemme i Danmark igen i maj.

Læs hele blogindlægget her:

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS