Stjerne anholdt for flere tilfælde af voldtægt

Den amerikanske Grammy-vinder 'Detail' er blevet arresteret på mistanke om grove seksuelle overgreb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske pladeproducent, rapper og sanger Detail, der stammer fra Detroit, er blevet sat bag tremmer. Noel Fisher, som er hans borgerlige navn, er under anklage for fem voldtægter og yderligere et forhold om seksuelt overgreb.

Overgrebene skulle være sket i perioden fra 2010 og frem til 2018. Det skriver blandt andet BBC.

Artiklen fortsætter under videoen

Detail har arbejdet sammen med flere af de helt store kunstnere. Heriblandt Pussycat Dolls, Akon, Lady Gaga, Jennifer Lopez, Lil Wayne og Nicki Minaj.

I 2013 vandt han en Grammy som producenten bag Beyonce hittet ‘Drunk in Love’.

Anklagerne kommer fra kvinder, der var i aldersgruppen fra 18 til 31 år da overgrebene ifølge anklagerne fandt sted.

Såfremt han dømmes skyldig risikerer den sigtede stjerne op til 225 års fængsel. Han nægter sig dog skyldig i samtlige forhold.

Der er angiveligt stillet et kautions-krav svarende til lige knap 30 millioner kroner for hans løsladelse.

Powered by Labrador CMS